Skip to main content

Denmark

Frisk havluft, fortryllende nordisk sommer med blide farver og lange solnedgange, stille stunder på bådebroen og et mylder af sommergæster. Eller råkulde, isnende blæst, tilskoddede sommerhuse, godt blus på varmen indendøre og en vederkvægende stilhed. Stedet er en ø yderst i den stockholmske skærgård. Øen hedder Sandhamn. Her kommer jeg ofte. Uanset årstid. Alle vegne. Både ude og inde. Og døgnet rundt. I fantasien vel at mærke, for jeg bliver beamet derhen øjeblikkeligt, når jeg sætter mig ved tastaturet for at skabe Viveca Stens seneste Sandhamn-krimi om til dansk. Ja, ja, vi kommer også ind til Stockholm osv. Men at formidle den sansemættede beskrivelse af det tidligere fiskersamfund i den yderste skærgård er det, der giver mig den største oversætterglæde. Jeg har hørt, at det gennemsyrer resultatet. Du kan jo selv prøve at tjekke.
Bente Møller Sørensen

Publisher: